CWG

Social Media & Community Praktikant



For at sikre synligheden og tilstedeværelsen, der hvor vores (potentielle) kunder befinder sig, søger vi en praktikant til efteråret 2017, som får ansvar for opgaver indenfor alt vedrørende vores brands på de sociale medier.

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger en praktikant, som er i gang med en videregående uddannelse indenfor Social Media, kommunikation, marketing eller lignende. Vi forestiller os, at du er kreativ, er interesseret i design, har et grafisk øje og kan formulere dig fejlfrit og inspirerende på skrift (både på dansk og engelsk). Har du stiftet bekendtskab med Adobes programmer er det et klart plus. Vi forventer, at du har praktisk erfaring med især Facebook og Instagram og kender til funktionerne og algoritmerne bag værktøjerne – og forstår at bruge dem kommercielt.

Hvad kommer du til at lave?

• Du får det fulde ansvar for vores brands tilstedeværelse på de sociale medier, herunder også udvikling.
• Produktion af content tilpasset de forskellige medier og planlægning af udgivelse heraf.
• Interaktion med det allerede eksisterende community – samt vækst heraf.

Som praktikant hos os skal du kunne arbejde selvstændigt og være god til at skabe overblik i dine opgaver. Du er kreativt anlagt og tænker ud af boksen. Ser du selv mulighederne og har idéer, holder vi dig på ingen måde tilbage. Vi har høje ambitioner og fart på hverdagen, som giver dig rig mulighed for at udvikle dig i et kreativt og afslappet miljø i smukke omgivelser – og med søde kollegaer. Du vil komme til at indgå som en ligeværdig del af teamet og få uddelegeret opgaver, hvor ansvaret tildeles dig. Du får relevante erfaringer ud af praktikopholdet og får lov at afprøve dig selv i virkelige rammer.

Hvem er vi?

Copenhagen Watch Group A/S har produkt-, salgs- og distributionsrettighederne world wide på de to ikoniske brands; Arne Jacobsen Watches og PICTO®, som i dag bliver solgt internationalt i over 15 markeder.

Arne Jacobsen Watches

Arne Jacobsen (1902–1971) er en af vores mest indflydelsesrige arkitekter og designere i nyere tid. Han tegnede alt fra bygninger som Royal Hotel, Nationalbanken og den lille benzinstation i Skovshoved til møbler, bestik, dørhåndtag og ure. Til Nationalbanken tegnede han væguret Bankers, der sammen med vægurene City Hall, Roman og Station er blevet transformeret til elegante armbåndsure.

PICTO®

I 1984, da de to danske designere Steen Georg Christensen og Erling Andersen fik den innovative idé at afskaffe den lille viser og i stedet lade urskiven rotere, var det med ønsket om at skabe et billede af tiden. Det grafiske, æstetiske layout med den lille jordklode-prik på sin uendelige rejse er nærmest kun blevet mere moderne med årene, og PICTO® er for længst blevet en del af de moderne designmuseer i Danmark og Europa.

Det skal du vide

Vi bor på Kronborg Slot i Helsingør, 35 min. med Øresundstoget fra Nørreport, hvor vi har både vores kontor og lager. Der er tale om en ulønnet praktikperiode på fuld tid. Dog dækker vi gerne transportudgifter efter nærmere aftale. Frokostordning indgår i praktikperioden.

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning (eller ansøgningsvideo) til Marketing Manager, Gitte Overgaard på go@copenhagenwatchgroup.com. Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden kan disse rettes til samme mailadresse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

COPENHAGEN WATCH GROUP A/S • Kronborg Castle, Kronborg 3, 3000 Elsinore, Denmark • PHONE: (+45) 70 22 19 39 • CVR NR:36081481